Business i Bornholm: Fødevareiværksætteri, digital turisme og pres på erhvervsfremmen

Afadmin

September 2026 var præget af flere erhvervspolitiske og udviklingsmæssige initiativer på Bornholm. Bornholm Kommune, Business Center Bornholm, Destination Bornholm og lokale erhvervsaktører arbejdede blandt andet med fødevareiværksætteri, digital omstilling i turismen, virksomhedsservice og kompetenceudvikling. Samtidig blev der rejst spørgsmål om fremtidige bevillinger til erhvervsfremme, mens septemberprogrammet også omfattede aktiviteter inden for kunsthåndværk, kultur og detailhandel.

Kort overblik

En central erhvervsnyhed i september var offentliggørelsen af en fødevarestrategi frem mod 2029. Strategien var udarbejdet af Bornholms Regionskommune i samarbejde med Gourmet Bornholm og Campus Bornholm. Målet var blandt andet at gøre Bornholm mere synlig som etableringssted for mennesker, der ønskede at starte fødevarevirksomhed, og at styrke det eksisterende netværk mellem øens fødevareproducenter og iværksættere.

Turisterhvervet blev samtidig koblet tættere til digital udvikling. Destination Bornholm arbejdede med et projekt, hvor data, kunstig intelligens, innovation, produktudvikling og kommercialisering skulle indgå i workshops og andre udviklingsaktiviteter. Initiativet havde betydning for virksomheder, der skulle håndtere et marked med behov for mere målrettet markedsføring, bedre kundeindsigt og effektiv digital planlægning.

Business Center Bornholm afholdt i løbet af måneden flere arrangementer for virksomheder og iværksættere. Programmet omfattede blandt andet et netværksmøde for ledere, et møde for detail- og servicevirksomheder samt et introduktionsforløb for personer med en forretningsidé. Aktiviteterne gav virksomheder adgang til sparring om ledelse, hverdagsdrift og de formelle krav ved opstart.

Ved månedens udgang blev der desuden sat fokus på erhvervsfremmens finansiering. Business Center Bornholm oplyste, at høringssvar om et forslag om en væsentlig reduktion af centrets bevilling havde udtrykt bekymring for, at Bornholm kunne få mindre kapacitet til at omsætte politiske ambitioner til virksomhedsudvikling, investeringer og arbejdspladser.

Fødevarestrategien skulle tiltrække nye virksomheder

Fødevarestrategien frem mod 2029 placerede fødevareerhvervet som et konkret udviklingsområde for Bornholm Kommune. Strategien var udarbejdet sammen med Gourmet Bornholm og Campus Bornholm og byggede på en vurdering af, at øen allerede havde et stærkt fællesskab blandt fødevareiværksættere. Den lokale betydning lå derfor både i at fastholde eksisterende virksomheder og i at gøre miljøet mere synligt uden for øen.

Ambitionen var at få personer med en fødevareidé til at se Bornholm som et sted, hvor en virksomhed kunne etableres og udvikles. Det gjaldt både tilflyttere med en iværksætterdrøm og virksomheder, der allerede var i gang andre steder, men kunne have fordel af at etablere sig på øen. En sådan indsats ville kunne styrke efterspørgslen efter lokale råvarer, rådgivning, produktion, emballering, transport og salg.

Samarbejdet med Campus Bornholm gav strategien en uddannelsesmæssig dimension. For fødevarevirksomheder var adgang til kvalificerede medarbejdere og relevante kompetencer en del af etableringsvilkårene. Ved at koble erhvervsliv, uddannelse og den lokale fødevareprofil blev strategien rettet mod mere end markedsføring; den handlede også om at skabe et miljø, hvor nye virksomheder kunne finde viden, netværk og arbejdskraft.

Gourmet Bornholms rolle viste samtidig, at strategien var forankret i et eksisterende erhvervsfællesskab. For lokale virksomheder var værdien af fællesskabet blandt andet muligheden for at samarbejde om synlighed, produktudvikling og adgang til markeder. Strategiens effekt kunne derfor ikke alene vurderes på antallet af nye etableringer, men også på, om eksisterende virksomheder fik bedre muligheder for at vokse og fastholde produktion på Bornholm.

Turismen arbejdede med data og kunstig intelligens

Destination Bornholm pegede i september på, at dele af turisterhvervet kun i begrænset omfang anvendte data, kunstig intelligens og andre digitale værktøjer. Derfor blev digital omstilling gjort til et særskilt tema i et udviklingsprojekt. Virksomheder og samarbejdspartnere skulle arbejde med innovation, markedsforståelse, produktudvikling og kommercialisering.

For overnatningssteder, attraktioner, restauranter og aktivitetsudbydere kunne mere systematisk dataanvendelse give et bedre grundlag for at forstå gæsternes behov og planlægge salgs- og markedsføringsindsatser. Kunstig intelligens blev i projektet behandlet som et redskab i den bredere udvikling af virksomhedernes arbejdsmetoder, ikke som et selvstændigt turistprodukt.

Projektet havde også en lokal erhvervspolitisk betydning, fordi turismen på Bornholm involverede mange mindre virksomheder med begrænsede administrative ressourcer. Workshops og fælles udviklingsaktiviteter kunne give disse virksomheder adgang til viden, som de ellers skulle opbygge hver for sig. Målet var ifølge projektbeskrivelsen blandt andet at øge brugen af data og digitale værktøjer samt skabe større lokal værdiskabelse.

Den digitale indsats blev dermed knyttet til produktudvikling og kommercialisering. For Bornholm Kommune var det relevant, fordi turismeomsætning ikke alene afhang af antallet af besøgende, men også af hvor længe gæsterne opholdt sig på øen, hvilke produkter de købte, og hvordan virksomhederne samarbejdede om at gøre oplevelserne tilgængelige. De konkrete aktiviteter skulle understøtte denne sammenhæng mellem teknologi, salg og lokal beskæftigelse.

Erhvervsservice og kompetencer var på dagsordenen

Business Center Bornholms septemberprogram viste en bred erhvervsservice rettet mod forskellige dele af det lokale erhvervsliv. Den 8. september blev der afholdt netværksmøde for ledere hos Amara. Mødet var målrettet nye ledere og skulle give et trygt rum for sparring, inspiration og personlig udvikling. For mindre virksomheder kunne ledernetværk være en måde at få adgang til erfaringer, som ikke fandtes internt i organisationen.

Den 22. september blev der afholdt netværksmøde for detail- og servicevirksomheder på Bornholms Center for Kunsthåndværk – Grønbechs Gaard. Temaet var hverdagskreativitet og små idéer med stor effekt. Arrangementet var rettet mod en branche, hvor kundeoplevelse, synlighed og løbende tilpasning af driften havde direkte betydning for omsætning og sæsonforretning.

Den 23. september gennemførte Business Center Bornholm et onlineforløb under navnet IværksætterBASIS. Deltagerne blev introduceret til blandt andet virksomhedsformer, bogføring, moms, skat og jura. For personer, der stod før den formelle etablering, var denne type vejledning vigtig, fordi fejl i opstarten kunne få praktiske og økonomiske konsekvenser for virksomhedens videre drift.

  • Ledernetværk: sparring og udvikling for nye ledere.
  • Detail og service: inspiration til kundeoplevelser og daglig drift.
  • IværksætterBASIS: grundlæggende viden om etablering, økonomistyring og regler.

Samlet viste aktiviteterne, at erhvervsservice på Bornholm omfattede både etablerede virksomheder og personer, der endnu ikke havde oprettet virksomhed. Den brede målgruppe var relevant i en kommune med mange små virksomheder, hvor adgang til rådgivning og netværk kunne være afgørende for at omsætte en idé til en registreret og levedygtig forretning.

Finansieringen af erhvervsfremmen blev diskuteret

Ved udgangen af september offentliggjorde Business Center Bornholm oplysninger om høringssvar til et forslag om en væsentlig reduktion af centrets bevilling. Høringssvarene pegede ifølge centret på en fælles bekymring for, at Bornholm kunne svække den kapacitet, der skulle omsætte politiske mål til erhvervsudvikling, investeringer, arbejdspladser og skatteindtægter.

Diskussionen handlede dermed ikke kun om driftsmidler til en enkelt organisation. Business Center Bornholm fungerede som en del af den lokale infrastruktur omkring rådgivning, netværk og udvikling. En mindre bevilling ville derfor kunne få betydning for antallet af aktiviteter, graden af individuel virksomhedsvejledning og centrets mulighed for at understøtte projekter på tværs af brancher.

For virksomhederne var spørgsmålet især knyttet til kontinuitet. Iværksættere havde brug for vejledning i opstartsfasen, mens etablerede virksomheder kunne have behov for hjælp til rekruttering, digitalisering, finansiering eller markedsudvidelse. Hvis rådgivningskapaciteten blev reduceret, ville flere virksomheder skulle købe ydelser på markedsvilkår eller håndtere udviklingsopgaver uden lokal sparring.

Septemberdebatten placerede derfor erhvervsfremme i en bredere kommunal prioritering. Bornholm Kommune skulle afveje støtte til virksomhedsudvikling mod andre kommunale opgaver, mens erhvervsaktørerne fremhævede den mulige sammenhæng mellem rådgivning, investeringer og lokale arbejdspladser. Kilderne dokumenterede bekymringen og argumentationen, men ikke et endeligt resultat af den politiske behandling ved månedens udgang.

Kunsthåndværk og kultur indgik i erhvervsprofilen

Fra den 4. til den 20. september blev Bornholm Craft Weeks og Bornholms Kulturuge gennemført i en samlet periode med aktiviteter inden for kunsthåndværk og kultur. Maker’s Island Bornholm beskrev arrangementerne som to store events, der blev slået sammen i programperioden. For Bornholms kunsthåndværkere og kulturaktører gav det en samlet platform for udstillinger, formidling og møder med besøgende.

Åbningen af Bornholm Craft Weeks fandt sted den 4. september. Kunsthåndværk havde en særlig erhvervsmæssig betydning på Bornholm, fordi området forbandt produktion, design, salg, oplevelser og turisme. Når værksteder og udstillingssteder indgik i et samlet program, blev det lettere at synliggøre produkter og arbejdsprocesser over for både lokale kunder og besøgende.

Programmet var samtidig med til at koble kulturaktiviteter med sæsonforlængelse. September lå efter sommerens højsæson, og arrangementer med et tydeligt fagligt eller kulturelt indhold kunne bidrage til at sprede besøg og forbrug uden for juli og august. Kilderne dokumenterede programperioden og arrangørernes formål, men indeholdt ikke et samlet resultat for omsætning eller besøgstal.

Den lokale betydning rakte derfor ud over de enkelte arrangementer. Et samlet fokus på kunsthåndværk og kultur kunne styrke Bornholms profil som destination for kreative erhverv og oplevelsesbaseret turisme. Det gav også en ramme, hvor virksomheder, kulturinstitutioner og offentlige aktører kunne arbejde med synlighed og samarbejde uden at gøre erhvervsudviklingen afhængig af én enkelt branche.

Kilder

Lignende indlæg