Business i Bornholm: Juni 2026 på Bornholm: Folkemøde, udbud og arbejdskraft i fokus

I juni 2026 var Bornholm Kommune præget af en række konkrete beslutninger, møder og debatter med direkte betydning for øens virksomheder, investorer og arbejdspladser. Månedens begivenheder spændte fra nationale erhvervsaktører, der samledes på Folkemødet i Allinge, til lokale udbud og planarbejde i Bornholms Regionskommune. Samlet set gav juni et tydeligt billede af et erhvervsliv, der opererede i krydsfeltet mellem politiske prioriteringer, kommunale rammevilkår og et stærkt fokus på grøn omstilling og arbejdskraft.

Kort overblik

Juni 2026 blev på Bornholm kendetegnet ved Folkemødet i Allinge, hvor en lang række erhvervsorganisationer brugte dagene 11.–13. juni til at sætte dagsorden for byggeri, grøn omstilling og arbejdskraft i tekniske fag. Dansk Erhverv Byggeri deltog med fokus på fremtidens byggeri, mens TEKNIQ Arbejdsgiverne tog debatten om beredskab, faglærte hænder og den grønne kurs. Det skabte en koncentreret platform, hvor Bornholms lokale virksomheder kunne møde beslutningstagere og branchefolk ansigt til ansigt.[1][2][3][7]

Parallelt med de nationale stemmer på Folkemødet arbejdede Bornholms Regionskommune videre med flere plan- og udbudssager, som fik direkte konsekvenser for drift og opgaver i lokale service- og anlægsvirksomheder. Kommunalbestyrelsen havde allerede i april godkendt et opsamlende tillæg til spildevandsplanen 2023–2027, og arbejdet med at omsætte planens rammer fortsatte ind i juni.[5] Samtidig sendte kommunen pleje af grønne områder i flere byer i udbud, hvilket skabte konkrete muligheder for lokale leverandører af grøn service.[10]

Bornholms erhvervsliv måtte i juni også forholde sig til en landsdækkende vurdering af kommunernes erhvervsvenlighed, hvor Bornholms Regionskommune igen placerede sig i den nederste del af feltet.[9] Undersøgelsen blev et referencepunkt for både lokale virksomheder og organisationer, når de vurderede rammevilkår, sagsbehandling og samarbejde med kommunen. I kombination med Destination Bornholms langsigtede udviklingsplan frem mod 2030 stod det klart, at juni 2026 blev en måned, hvor rammerne for vækst og udvikling på øen blev diskuteret intensivt.[6][9]

Derudover blev der i juni sat yderligere fokus på tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft. Forberedelserne til DI Bornholms Erhvervstræf 2026, der havde “Fremtidens arbejdslyst” som omdrejningspunkt, gav lokale virksomheder anledning til at tage stilling til, hvordan både unge og ældre kunne motiveres til at blive en aktiv del af øens arbejdsmarked.[8] Samlet gav månedens aktiviteter et samlet billede af en erhvervsscene, hvor både praktiske udbud og strategiske drøftelser havde konkret betydning for Bornholms virksomheder.

Folkemødet 2026: nationale dagsordener med lokal betydning

Folkemødet i Allinge blev i dagene 11.–13. juni 2026 igen samlingspunkt for politikere, virksomheder, organisationer og kommuner fra hele landet.[3][7] For Bornholm Kommune betød det, at øen i tre dage fungerede som fysisk ramme for diskussioner om erhvervspolitik, regulering og udvikling på tværs af sektorer. Lokale virksomheder inden for både turisme, byggeri, service og detailhandel oplevede øget aktivitet i Allinge-området og omkring de større mødeplatforme, hvilket gav direkte omsætning og styrkede netværket til nationale aktører.[3]

Brancheorganisationen Dansk Erhverv Byggeri deltog med et fokus på, hvordan fremtidens byggeri skulle se ud, og hvordan regulering, bæredygtighedskrav og arbejdskraft påvirkede bygge- og anlægsvirksomheder.[1] På Folkemødet gennemførte organisationen debatter om politiske rammer og praktiske udfordringer, og det gav bornholmske håndværks- og entreprenørvirksomheder mulighed for at høre direkte om branchevurderinger og fremtidige krav.[1] Diskussionerne havde indirekte betydning for lokale aktører, der opererede i et marked præget af både små lokale projekter og større offentlige investeringer.

Også TEKNIQ Arbejdsgiverne brugte Folkemødet til at sætte fokus på beredskab, arbejdskraft, kunstig intelligens og grøn omstilling.[2] Organisationen pegede på, at regeringens grønne kurs krævede flere faglærte hænder, og at manglen på faglærte fortsatte som en alvorlig udfordring for det tekniske erhvervsliv.[2] For Bornholm betød det, at lokale el-, VVS- og tekniske installationsvirksomheder måtte forholde sig til både nationale krav til grøn omstilling og den vedvarende udfordring med at rekruttere kvalificerede medarbejdere til øen.

Folkemødet fungerede samtidig som en platform for drøftelser om kommunale rammer for erhvervslivet. Kommuner fra hele landet deltog med egne arrangementer og debatter, og Bornholms Regionskommune indgik i dialoger om alt fra bosætning og infrastrukturen på øen til service over for erhvervslivet.[3] Det gav lokale virksomhedsrepræsentanter mulighed for at møde både kommunale politikere og embedsmænd under uformelle forhold og tage konkrete problemstillinger op, eksempelvis sagsbehandlingstid, adgang til arbejdskraft og behovet for investeringer i infrastruktur.

For turismeerhvervet på Bornholm havde Folkemødet i juni traditionelt en dobbelt effekt. Dels medførte arrangementet en stor tilstrømning af gæster, der skabte ekstra aktivitet i overnatnings-, restaurations- og transportsektoren. Dels fungerede begivenheden som et udstillingsvindue for øens destination, hvor lokale aktører kunne præsentere Bornholm som sted for konferencer, events og længere ophold.[3][6] På den måde bidrog juni 2026 til at fastholde Bornholm som nationalt samlingssted for samfundsdebat med konkrete afledte effekter for erhverv og arbejdspladser.

Kommunale planer og udbud med direkte erhvervskonsekvenser

Bornholms Regionskommune havde i foråret 2026 afsluttet en vigtig planproces på forsyningsområdet, da kommunalbestyrelsen den 30. april godkendte tillæg 1 (opsamlende tillæg 2024) til spildevandsplanen 2023–2027 efter endt høring.[5] Selvom beslutningen formelt faldt i april, fortsatte implementeringen ind i juni, hvor planens rammer satte retning for kommende anlægs- og renoveringsopgaver. For lokale virksomheder med kompetencer inden for entreprenørarbejde, kloakering og miljøteknik betød den godkendte plan, at der over de kommende år ville opstå konkrete opgaver knyttet til spildevandsløsninger, opgraderinger og vedligeholdelse.[5]

I juni 2026 offentliggjorde Bornholms Regionskommune, at plejen af grønne områder i og omkring byerne Aakirkeby, Østermarie, Østerlars og Gudhjem blev sendt i udbud.[10] Udbuddet omfattede drift og vedligeholdelse af grønne arealer, hvilket gav lokale anlægsgartnere, servicevirksomheder og entreprenører mulighed for at byde på flerårige kontrakter. For virksomhedernes side var beslutningen central, fordi den både handlede om opgavemængde og om de krav, kommunen stillede til kvalitet, miljøhensyn og organisering af arbejdet.[10]

Udbuddet af grønne områder havde også betydning for beskæftigelsen i nærområderne. Kontrakterne kunne skabe eller fastholde arbejdspladser, særligt inden for sæsonpræget arbejde og grøn service, og de var med til at definere, hvilke aktører der fremover skulle stå for vedligeholdelsen i de nævnte byer.[10] For Bornholm Kommune betød det, at man med et samlet udbud forsøgte at sikre ensartet standard og effektiv drift, mens virksomhederne fik et klart billede af, hvordan kommunen prioriterede opgaverne og vægtede pris i forhold til kvalitet.

Spildevandsplanen og udbuddet af grønne områder illustrerede, hvordan kommunale beslutninger løbende satte rammerne for lokalt erhvervsliv. Entreprenørvirksomheder og leverandører til det offentlige måtte indrette sig efter kommunens planperioder og udbudscyklusser, hvor beslutninger om investeringer og kontrakter ofte strakte sig over flere år.[5][10] I juni 2026 stod det klart, at Bornholms Regionskommune fortsatte linjen med planstyring og udbud, som både kunne skabe stabilitet for etablerede leverandører og åbne mulighed for nye aktører.

Set fra virksomhedernes perspektiv var det afgørende, at kommunens udbudspraksis var gennemsigtig og tidsmæssigt forudsigelig. Når Bornholms Regionskommune annoncerede udbud som pleje af grønne områder, fik lokale aktører mulighed for at planlægge kapacitet, investeringer i udstyr og eventuel rekruttering.[10] I juni 2026 var netop denne koordinering mellem kommunal opgavestyring og lokal erhvervskapacitet et væsentligt tema, der påvirkede både daglig drift og langsigtede beslutninger på tværs af de berørte brancher.

Erhvervsvenlighed og rammevilkår for lokale virksomheder

Bornholms Regionskommunes erhvervsvenlighed var i 2026 fortsat genstand for kritisk opmærksomhed. En landsdækkende undersøgelse af erhvervsvenligheden blandt 91 danske kommuner placerede igen kommunen i bunden af ranglisten.[9] Undersøgelsen fremhævede blandt andet forhold som sagsbehandling, samarbejde med erhvervslivet og generelle rammevilkår. For virksomheder med base i Bornholm Kommune var resultatet med til at understrege oplevelser af, at det kunne være mere krævende at drive virksomhed på øen end i en række andre kommuner.[9]

I juni 2026 fungerede undersøgelsen som et bagtæppe for mange af de drøftelser, der fandt sted mellem lokale erhvervsorganisationer, kommunens repræsentanter og landsdækkende aktører. Særligt i forbindelse med Folkemødet blev forskelle i kommunal erhvervsservice og prioriteringer tydeliggjort, når Bornholm blev sammenlignet med andre kommuner, der lå bedre placeret i erhvervsvenlighedsanalysen.[3][9] Det skabte en konkret kontekst for debatter om, hvordan Bornholms Regionskommune kunne forbedre sin position og give lokale virksomheder mere smidige rammer.

For virksomhederne havde undersøgelsens konklusioner praktiske konsekvenser. Når kommunen lå lavt placeret, påvirkede det vurderingen af alt fra investeringsvilje til rekruttering. Virksomheder, der overvejede at etablere sig på Bornholm eller udvide eksisterende aktiviteter, måtte inddrage rammevilkårene i deres beslutningsgrundlag, herunder forventninger til sagsbehandlingstid, kommunal dialog og adgang til lokal infrastruktur.[9] I juni 2026 var disse forhold en del af den generelle erhvervspolitiske debat, både lokalt og i de nationale medier, der beskrev undersøgelsen.

Erhvervsvenlighedsanalysen gjorde det også tydeligt, at samarbejdet mellem Bornholms Regionskommune og erhvervslivet havde stor betydning for øens samlede udviklingskraft. Når kommunen skulle omsætte planer som spildevandsplanen eller gennemføre udbud på grønne områder, var det afgørende, at processen oplevedes transparent og forudsigelig af virksomhederne.[5][10] Undersøgelsen pegede indirekte på, at der var potentiale for at styrke dialogen og skabe mere stabile rammer, som kunne understøtte investeringer og langsigtet planlægning.

I den offentlige debat i juni 2026 blev Bornholms placering ofte holdt op mod øens andre styrkepositioner, eksempelvis natur, turisme og kulturmiljø. Der blev peget på, at et stærkt brand som destination ikke nødvendigvis var tilstrækkeligt, hvis kommunale rammevilkår oplevedes som en barriere.[6][9] For Bornholm Kommune og de lokale erhvervsaktører var udfordringen derfor at omsætte kritikken til praktiske forbedringer, der kunne mærkes i virksomhedernes hverdag, blandt andet gennem bedre service, mere konsekvent erhvervsdialog og klarere prioriteringer.

Turisme, udviklingsplaner og langsigtet erhvervsspor

Turisme udgjorde fortsat en central del af Bornholms erhvervsprofil, og juni var traditionelt en måned med stigende aktivitet frem mod højsæsonen. Destination Bornholm arbejdede i 2026 med en udviklingsplan frem mod 2030, der havde som mål at skærpe udviklingen af de enkelte byer og udvikle Bornholms styrkepositioner inden for outdoor, kunsthåndværk og lokale fødevarer.[6] Disse langsigtede spor havde konkret betydning for virksomheder inden for turisme og oplevelseserhverv, der måtte forholde sig til en strategi, hvor kvalitet, profilering og diversitet i tilbuddene var i fokus.

Udviklingsplanen lagde vægt på, at Bornholms byer skulle udvikles med klare identiteter, der kunne understøtte både bosætning og erhvervsaktivitet.[6] For lokale erhvervsdrivende betød det, at investeringer i eksempelvis nye overnatningsprodukter, restauranter eller aktivitets-tilbud skulle ses i sammenhæng med en samlet fortælling om destinationen. I juni 2026 arbejdede Destination Bornholm og lokale aktører videre med at omsætte planen til konkrete initiativer, blandt andet gennem samarbejder om events, markedsføring og udviklingsprojekter.

Turismeerhvervet havde samtidig tætte forbindelser til andre brancher på øen, herunder transport, detailhandel og kultur. Når Folkemødet og den generelle sommertrafik skabte øget aktivitet, gav det direkte omsætning og påvirkede behovet for arbejdskraft, logistik og leverancer.[3][6] Virksomheder måtte i juni planlægge bemanding og kapacitet, så de kunne håndtere både de større begivenheder og den efterfølgende højsæson. Arbejdet med udviklingsplanen frem mod 2030 havde derfor også en praktisk dimension, hvor langsigtet planlægning skulle balanceres med meget konkrete kapacitetsudfordringer.

Bornholms styrkepositioner inden for kunsthåndværk og lokale fødevarer spillede i juni en vigtig rolle i at skabe differentiering i konkurrencen om gæster og kunder.[6] Lokale producenter og værksteder kunne bruge både Folkemødet og de tidlige sommermåneder til at synliggøre produkter, indgå nye samarbejder og teste nye koncepter. Destinationens fokus på at forstærke netop disse styrker gav virksomhederne et strategisk rygstød, når de planlagde investeringer i nye produkter, besøgsfaciliteter eller digital tilstedeværelse.

Udviklingsplanen frem mod 2030 ramte også ind i den bredere diskussion om Bornholms tiltrækningskraft som arbejds- og leve-sted. Når destinationen blev udviklet med fokus på outdoor, kultur og lokale kvaliteter, havde det ikke kun betydning for turister, men også for tilflyttere og virksomheder, der overvejede at placere aktiviteter på øen.[6] I juni 2026 var denne sammenhæng tydelig i flere af de debatter, der udspillede sig på Folkemødet og i erhvervskredse, hvor man diskuterede, hvordan et attraktivt sted at besøge også kunne blive et attraktivt sted at drive virksomhed.

Arbejdskraft, erhvervstræf og tekniske fag

Manglen på faglærte var i 2026 en gennemgående problemstilling i det tekniske erhvervsliv i hele landet, og Bornholm var ingen undtagelse.[2] TEKNIQ Arbejdsgiverne fremhævede i juni, at regeringens grønne kurs krævede flere faglærte hænder, og at manglen på kvalificerede medarbejdere fortsatte som en alvorlig udfordring for virksomheder.[2] For Bornholm Kommune betød det konkret, at lokale el-, VVS- og andre tekniske installationsvirksomheder skulle håndtere en situation, hvor efterspørgslen efter opgaver knyttet til grøn omstilling voksede, mens rekrutteringsgrundlaget var begrænset.

I den sammenhæng havde forberedelserne til DI Bornholms Erhvervstræf 2026 betydning. Arrangementet, der var planlagt med temaet “Fremtidens arbejdslyst – nøglen til at få både unge og ældre til at blive omdrejningspunktet for udviklingen af virksomhederne på Bornholm”, satte fokus på motivation og fastholdelse på arbejdsmarkedet.[8] Selvom erhvervstræffet lå senere på året, blev juni 2026 brugt til at rammesætte program og invitere virksomheder, hvilket gav lokale ledere anledning til at diskutere, hvordan de kunne gøre arbejdspladser mere attraktive for både nuværende og kommende medarbejdere.[8]

For det bornholmske erhvervsliv var koblingen mellem grøn omstilling, tekniske kompetencer og arbejdslyst central. Virksomheder stod over for krav om energibesparelser, nye teknologier og digitalisering, samtidig med at de skulle sikre, at medarbejdere havde de nødvendige kompetencer og trivsel.[2][8] Debatterne på Folkemødet og planlægningen af erhvervstræffet skabte en ramme, hvor både arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og organisationer kunne drøfte konkrete løsninger, eksempelvis efteruddannelsesforløb, styrket samarbejde med erhvervsuddannelser og fokus på unge i overgang fra skole til job.

Bornholms erhvervsliv måtte i juni 2026 også navigere i en situation, hvor demografi og geografi påvirkede arbejdsmarkedet. Øens størrelse og beliggenhed betød, at tiltrækning af specialiseret arbejdskraft krævede målrettede indsatser, mens fastholdelse af unge ofte hang sammen med uddannelsesmuligheder og bolig.[6][8] Diskussionerne om “Fremtidens arbejdslyst” adresserede derfor ikke kun motivation på den enkelte arbejdsplads, men også de rammer, der skulle til for, at både unge og ældre valgte at blive på Bornholm eller flytte til øen for at arbejde.

Samlet set var juni 2026 præget af, at arbejdskraftspørgsmålet blev koblet tæt til både grøn omstilling og erhvervsudvikling. Både TEKNIQ Arbejdsgiverne og DI’s lokale aktiviteter på Bornholm understregede, at uden tilstrækkelig adgang til faglærte og motiverede medarbejdere ville selv gode udviklingsplaner og erhvervsstrategier få svært ved at blive fuldt omsat i praksis.[2][8] For Bornholm Kommune og øens virksomheder var det et centralt udgangspunkt, når man vurderede, hvilke indsatser der skulle prioriteres i de kommende år.