Business i Bornholm: Juli 2026: Arbejdskraft, turisme og langsigtede partnerskaber på Bornholm

Afadmin

I juli 2026 stod Bornholm Kommune midt i en sommermåned, hvor turisme, arbejdsmarked og lokale udviklingsprojekter prægede erhvervslivet på øen. Flere langsigtede strategier og partnerskaber var allerede lagt i de foregående år, og i juli blev deres betydning tydelig gennem konkret aktivitet, politiske prioriteringer og en høj lokal efterspørgsel efter arbejdskraft. Måneden blev dermed et billede på, hvordan nationale aftaler, kommunale strategier og branchesamarbejder slog igennem i den praktiske hverdag for virksomheder og medarbejdere.

Kort overblik

I juli 2026 var erhvervslivet på Bornholm præget af en stærk sommersæson, hvor turisme og serviceerhverv fyldte meget i både byer og mindre lokalsamfund. Destination Bornholm ApS arbejdede fortsat med virksomhedsudvikling og turismestrategi med fokus på, at Bornholm skulle være attraktiv som besøgs- og oplevelsesdestination hele året og på hele øen, men i juli var det de klassiske sommeraktiviteter, der dominerede virksomhedernes drift.[1][13][16] Bornholm Kommune stod samtidig på et fundament af langsigtede udviklingsaftaler og strategier, der var vedtaget før sommeren, og som satte rammerne for erhvervsudvikling og bosætning.

Kommunens arbejde med udvikling af nye erhverv og arbejdspladser byggede i juli blandt andet på udviklingspartnerskabet for 2025-2028 mellem Bornholms Regionskommune og staten, som omfattede særtilskud og konkrete mål for tiltrækning af virksomheder, grøn omstilling og strategisk samarbejde på tværs af erhvervslivets aktører.[10] Det betød, at virksomheder og organisationer på Bornholm i juli havde adgang til et planlagt flerårigt spor for erhvervsudvikling, der ikke kun handlede om turisme, men også om nye brancher og kompetencer.

Samtidig var Bornholms Erhvervsfremmepulje fortsat et centralt instrument i kommunens erhvervspolitik, selv om der ikke var planlagt udlodning af midler i 2025.[14] I juli 2026 var puljen derfor primært relevant som ramme for igangværende projekter og som pejlemærke for, hvilke typer initiativer Bornholm Kommune ønskede at støtte: skabelse af nye stillinger, tiltrækning af tilflyttere og gøre øen mere attraktiv for nye virksomheder.[14] For virksomheder betød det, at dialogen med kommunen om fremtidige projekter tog udgangspunkt i en tydelig prioritering af jobskabelse og bosætning.

Et andet vigtigt udgangspunkt for juli 2026 var kommunens budget for 2026, hvor personskat udgjorde hovedparten af indtægterne og hvor de største udgifter gik til kerneopgaver som børnepasning, skoler og ældre.[18] For erhvervslivet var det relevant, fordi skattegrundlaget og befolkningssammensætningen påvirkede både arbejdsstyrke og lokal efterspørgsel efter varer og tjenester. Måneden blev derfor afviklet i skyggen af et budget, der skulle balancere velfærdsopgaver med ambitioner om erhvervsudvikling.

Arbejdsmarked, uddannelsesstrategi og lokal arbejdskraft

Arbejdsmarkedet på Bornholm var i juli 2026 tæt knyttet til kommunens Uddannelses- og Beskæftigelsesstrategi 2025-2029, som satte retning for arbejdet med unge, kompetenceudvikling og beskæftigelse.[8] Strategien beskrev blandt andet, hvordan Center for Job, Uddannelse, Unge og Digitalisering skulle arbejde med både uddannelsestilbud og vejledning, så flere unge kom i uddannelse eller job.[8] I juli prægede strategien den daglige indsats ved, at der var fokus på sammenhæng mellem lokale uddannelser, virksomhedernes behov og kommunens mål om at fastholde og tiltrække borgere.

Et væsentligt element i den lokale arbejdsmarkedsstruktur var etableringen af et nyt arbejdsmarkedsråd, der skulle styrke samarbejdet om øens arbejdsmarked og erhvervsudvikling.[2] Rådet var oprettet, efter de regionale arbejdsmarkedsråd var blevet nedlagt, og det samlede virksomheder, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og Bornholms Regionskommune omkring udfordringer som mangel på arbejdskraft, opkvalificering og uddannelse.[2] I juli 2026 betød det, at dialogen om rekruttering og kompetencer foregik i en mere struktureret ramme, hvor både private og offentlige aktører havde direkte indflydelse.

Det nye arbejdsmarkedsråd havde også til opgave at se på mulighederne i større udviklingsprojekter, herunder Energiø Bornholm, og hvordan de kunne omsættes til konkrete arbejdspladser og kompetencebehov.[2] For erhvervslivet i juli 2026 var det vigtigt, fordi potentialet i energi- og infrastruktursatsninger krævede langsigtet planlægning, både i forhold til faglært arbejdskraft, efteruddannelse og tværgående samarbejder. Rådet var dermed en nøgleaktør i at sikre, at lokale virksomheder kunne forberede sig på de kommende projekter frem for kun at reagere, når anlægsarbejderne begyndte.

Uddannelses- og Beskæftigelsesstrategien lagde vægt på, at indsatsen skulle bygge på data om unges uddannelsesvalg, beskæftigelsesmuligheder og lokale behov.[8] I juli 2026 blev det omsat til konkret samarbejde med både erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner, hvor målet var at reducere mismatch mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. For virksomhederne betød det en tættere kontakt til kommunen omkring praktikpladser, elevforløb og opkvalificeringsindsatser, som skulle understøtte både den akutte bemanding i højsæsonen og den langsigtede rekruttering.

Handelsliv, detailanalyse og lokal service

Bornholm Kommune havde allerede ved indgangen til 2026 igangsat en omfattende detailhandelsanalyse, der skulle give et aktuelt og dybdegående billede af øens handelsliv.[3] I juli 2026 var arbejdet med analysen et vigtigt bagtæppe for detailhandlen, selv om resultaterne ikke var endeligt offentliggjort. Analysen havde til formål at afdække udviklingen i butikstyper, geografisk fordeling af handel og forbrugernes mønstre, og den skulle danne grundlag for fremtidige beslutninger om planlægning og byudvikling.[3] Det betød, at detailhandlere, kædebutikker og mindre lokale virksomheder i juli opererede i en kontekst, hvor deres aktuelle omsætning og kundestrømme var genstand for systematisk kortlægning.

Kommunens planafdeling havde ansvaret for analysen og stod for den faglige gennemførelse, inklusive indsamling af data og dialog med lokale aktører.[3] I juli 2026 gav det erhvervslivet en tydelig kanal ind til kommunen, når der opstod spørgsmål om detailudvikling, tomme lokaler eller nyetableringer. For butikker og servicevirksomheder var det centralt, at planlægningen af bymidter og handelsområder skete med udgangspunkt i faktiske tal og observerede tendenser, fremfor generelle antagelser om turisme og lokal efterspørgsel.

Detailhandlen på Bornholm var i juli stærkt påvirket af sommertrafikken, men analysen havde et bredere sigte end sæsonen og skulle også belyse helårssituationen.[3] Det var afgørende for Bornholm Kommune, fordi balancen mellem sæsonbetonede omsætningstoppe og helårig bæredygtighed havde stor betydning for både beskæftigelse og bymiljø. I juli kunne detailvirksomhederne derfor se deres sommerresultater som en del af et større billede, hvor kommunen senere skulle tage stilling til, hvordan handelsområderne kunne understøttes og udvikles.

Dialogen mellem detailhandlen og kommunen blev i 2026 suppleret af andre regionale og nationale analyser af erhvervsudvikling på Bornholm, herunder projekter gennemført af Center for Regional- og Turismeforskning.[9] Disse projekter arbejdede med afsæt for erhvervsudvikling på Bornholm og tog udgangspunkt i både data og lokale interviews.[9] I juli 2026 gav det handelslivet en bredere kontekst, hvor lokale butikstal og kundemønstre blev sammenholdt med turismeudvikling, bosætning og pendling.

Turisme, sæson og strategisk udvikling

Turismen var fortsat en bærende sektor i juli 2026, og Destination Bornholm ApS spillede en central rolle i at understøtte virksomhedsudvikling og koordinere indsatser mellem private aktører og Bornholm Kommune.[1] Virksomhedsudviklingstilbuddene omfattede rådgivning, netværk og projektstøtte, der skulle hjælpe turismevirksomheder med at professionalisere driften, styrke oplevelsesproduktet og arbejde mere strategisk med gæsteadfærd.[1] I juli gjorde det en konkret forskel for hoteller, restauranter, attraktioner og aktivitetsudbydere, der havde brug for både kortsigtet bemanding og langsigtede udviklingsplaner.

Den overordnede turismeudvikling blev også påvirket af projektet “Bornholms Turisme – Hele året og på hele øen”, som var underlagt en midtvejsevaluering og havde fokus på at gøre turismen mindre sæsonafhængig og mere geografisk bredt fordelt.[13] I juli 2026 lå tyngden naturligt på sommergæsterne, men projektets ambition betød, at mange virksomheder allerede arbejdede med helårstilbud, nye målgrupper og udvikling af oplevelser uden for højsæsonen.[13] For erhvervslivet var det væsentligt, fordi en mere jævn efterspørgsel henover året kunne give mere stabile ansættelser og større investeringsvilje.

Destination Bornholms Udviklingsplan 2030 var et centralt strategisk dokument, der beskrev visioner for Bornholm som destination frem mod 2030.[16] Planen lagde vægt på, at Bornholm skulle styrke sin position på nationale og internationale markeder og arbejde med kvalitet, bæredygtighed og oplevelsesudvikling.[16] I juli 2026 betød det, at konkrete kampagner, events og partnerskaber var indlejret i en længere tidsplan, hvor turismens betydning for arbejdspladser, investeringer og lokal service var tydelig. Planen havde også fokus på, at turisme skulle understøtte hele øen, inklusive mindre lokalsamfund med begrænset befolkning, hvilket var relevant for virksomheders beslutninger om etablering og udvidelse.

Turismen havde direkte betydning for andre erhverv, herunder transport, byggeri, detailhandel og fødevareproduktion. I juli 2026 oplevede mange brancher en afledt effekt af den høje gæstetilstrømning, og udviklingsprojekter med fokus på samarbejde mellem turismeaktører og andre erhverv var derfor centrale.[6] Projekter, der arbejdede med at udnytte det samlede potentiale i turisme og lokale produkter, styrkede bl.a. fødevarevirksomheder og oplevelsesaktører, der kunne koble sig på Destination Bornholms markedsføring og netværk.[6] Bornholm Kommune stod som offentlig aktør i baggrunden for flere af disse initiativer ved at understøtte rammerne for samarbejde og infrastruktur.

Strategiske partnerskaber, erhvervsfremme og langsigtet udvikling

Udviklingspartnerskabet for 2025-2028 mellem staten og Bornholms Regionskommune var i juli 2026 en af de mest betydningsfulde rammer for kommunens erhvervspolitiske arbejde.[10] Aftalen indeholdt særtilskud på i alt 255 mio. kr. over perioden, med 50 mio. kr. afsat til 2026.[10] Midlerne skulle bl.a. understøtte nye erhverv og arbejdspladser, opkvalificering af bornholmske virksomheder til den grønne omstilling og etablering af en strategisk samarbejdsmodel på tværs af erhvervsaktører.[10] For virksomheder på Bornholm betød det, at juli 2026 var en måned, hvor kommunale og regionale aktører arbejdede ud fra en klar økonomisk ramme, der skulle omsættes til konkrete projekter og partnerskaber.

Bornholms Erhvervsfremmepulje fungerede som et lokalt supplement til nationale og regionale midler.[14] Puljens formål var at støtte projekter, der udviklede det bornholmske erhvervsliv, skabte arbejdspladser og gjorde Bornholm mere attraktiv for tilflyttere og nye virksomheder.[14] Selvom der ikke var planlagt udlodning af midler i 2025, var der i juli 2026 stadig igangværende projekter med støtte fra puljen, og den fortsatte som et politisk og administrativt værktøj for Bornholm Kommune.[14] Virksomheder, der overvejede nye projekter, havde derfor mulighed for at orientere sig mod både puljen og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strukturfondsmidler.

På nationalt plan var Bornholm omfattet af indsatser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, hvor strukturfondsmidler og regionale udviklingsprojekter arbejdede med innovation, kompetencer og erhvervsudvikling.[14][9] I juli 2026 betød det, at bornholmske projekter kunne indgå i større programmer med fokus på bl.a. grøn omstilling, digitalisering og turismeudvikling, og at lokale aktører havde adgang til rådgivning og finansiering ud over kommunens egne puljer. Kombinationen af lokal og national støtte var central for mindre virksomheder, der ønskede at professionalisere eller udvide deres aktiviteter.

Den langsigtede udvikling var også koblet til kommunens visioner på økonomi- og udviklingsområdet, hvor budget 2026 beskrev målet om en bæredygtig økonomi og en bedre balance.[18] I juli 2026 var fokus på bæredygtighed ikke kun økonomisk, men også erhvervsmæssigt, da grøn omstilling og energieffektivitet var integreret i flere udviklingsspor, herunder Energiø Bornholm og andre energirelaterede satsninger.[2][10] Det stillede krav til både kommunens planlægning og virksomhedernes evne til at omstille produktion, logistik og kompetencer.

Sommerens erhvervsliv i tal og tendenser

De landsdækkende konjunkturbarometre gav i juli 2026 et indblik i erhvervslivets forventninger og oplevede situation, også med relevans for Bornholm.[4] Danmarks Statistik offentliggjorde månedsvise konjunkturbarometre for erhvervene, som beskrev indikatorer for bl.a. industri, byggeri, service og detailhandel.[4] Selvom der ikke forelå særskilte konjunkturtal for Bornholm, brugte lokale aktører og Bornholm Kommune ofte de nationale tal som pejlemærke for udviklingen, kombineret med lokale erfaringer og data fra kommunale analyser. I juli var især service- og detailbrancherne relevante, da de var påvirket af turistsæsonen og ændringer i forbrugernes adfærd.

Kommunens egne data og de igangværende analyser af handelsliv og erhvervsudvikling gav et mere detaljeret lokalt billede.[3][9] Detailhandelsanalysen arbejdede med at afdække, hvordan omsætning og butikstyper udviklede sig over tid, og hvordan det skilte sig fra den nationale udvikling.[3] Samtidig leverede projekterne fra Center for Regional- og Turismeforskning viden om turismens betydning for job, værdiskabelse og bosætning på Bornholm.[9] I juli 2026 blev disse kilder kombineret i kommunens overvejelser om, hvordan man bedst understøttede både sommerens høje aktivitetsniveau og helårsudfordringerne.

For at give et samlet billede af de centrale rammer for erhvervslivet på Bornholm i 2026 kan følgende oversigt illustrere nogle af de vigtigste indsatser og deres periode:

Initiativ Periode Hovedfokus
Udviklingspartnerskab Bornholm 2025-2028 Nye erhverv, arbejdspladser, grøn omstilling
Uddannelses- og Beskæftigelsesstrategi 2025-2029 Unge, kompetencer, beskæftigelse
Bornholms Turisme – Hele året og på hele øen Projektperiode op til midtvejsevaluering i 2025 Helårsturisme, geografisk spredning
Udviklingsplan 2030 Frem mod 2030 Strategisk destinationsudvikling

Disse initiativer var alle aktive rammer i juli 2026 og påvirkede både større og mindre virksomheder på Bornholm.[8][10][13][16] De gav ikke i sig selv konkrete daglige tal for omsætning eller beskæftigelse, men de etablerede retningen for, hvordan Bornholm Kommune og samarbejdende organisationer prioriterede erhvervsudvikling. For lokale aktører betød det, at beslutninger om investeringer, rekruttering og nye projekter blev truffet i lyset af en tydelig strategisk infrastruktur.

Bornholm Kommunes erhvervsliv i juli 2026 kan derfor beskrives som en kombination af højaktivitets-sæson og langsigtet strategiarbejde. Den daglige drift i turisme, detailhandel og service blev båret af konkret efterspørgsel fra besøgende og lokale borgere, mens kommunale strategier, partnerskaber og analyser lagde grundlaget for den udvikling, der skulle fortsætte efter sommeren. Balancen mellem disse lag var afgørende for, om virksomhederne kunne omsætte en stærk juli til stabile arbejdspladser og varig udvikling.

Kilder

Lignende indlæg